Laura Tietgen og
Gadevang Asyl

Laura Tietgen (f: 1835) var en kvinde med et stort socialt hjerte for datidens børn i Gadevang og var medstifter af Asylet i Gadevang (1892) sammen med hendes mand Carl Frederik Tietgen (C. F. Tietgen), datidens mest innovative og driftige erhvervsmand. I 1915 stiftede Laura Tietgen et legat med henblik på økonomisk bistand til Gadevang Asyl. 

​Legatmidlerne har ligget passivt hen og er igennem årene blot vokset og vokset. Gadevang Asyls bestyrelse har derfor valgt at formalisere Laura Tietgen Legatet for at anerkende og hylde personer, der gør en forskel - ligesom Laura Tietgen gjorde. Legatet er et hæderslegat med en økonomisk anerkendelse.

I 1892 besluttede finansmanden C. F. Tietgen og ikke mindst hans kone Laura, (der havde sommerresidens på Strødam) og teglværksejer Clausen (Teglgården) at opføre et Asyl for børnene i Gadevang. Asylforeningen i Gadevang blev dannet, og der blev valgt en bestyrelse. I 1893 købte man et hus og antog en Asylmoder.

10 øre om dagen

Enhver beboer i Gadevang kunne for 10 øre om ugen få passet sine børn i Asylet. Børnene kunne gå i Asylet fra de var 2 til de blev 7 år. De skulle møde renvaskede og aflusede, og selv medbringe frokost, og alle børn fik en kop varm mælk dagligt. Mælken blev hentet på Strødam hver dag. Asylmoderen skulle bo i Asylet. Der blev derfor indrettet en lejlighed i den vestlige ende af underetagen, som fungerede indtil slutningen af 60'erne, hvor Fru Frantzen (asylmoder fra 1938) gik på pension.Laura Tietgen og C. F. Tietgen fik aldrig selv børn.

Laura Tietgen testamenterede Asylet til børn i Gadevang, og skulle vi komme i den situation, at der ikke var børn nok til Asylet, "kan bygningen og formuen anvendes til andet formål, dog kun til fordel for beboerne i Gadevang, f.eks. alderdomsbolig til trængende mænd og kvinder, sygehus el.lign. dog ikke skole. Hvis ikke der var brug for det førnævnte kan bestyrelsen afhænde Asylet, og den derved indvundne kapital skal da anvendes til anskaffelse af klæder til fattige børn i Gadevang".

Asylets værdier og formål

Asylet fremstår som en unik institution, der grundlæggende afviser et regelbaseret system til fordel for et miljø, hvor normer og fælles værdier er i højsædet. Dette tilgang er ikke kun innovativ, men også dybt respektfuld over for børns og unges evne til at navigere i sociale kontekster. Asylet erkender, at børn er i stand til intuitivt at fornemme og tilpasse sig de normer, der gælder i forskellige miljøer - hjemme, hos bedstemor, eller inden for Asylets vægge. Dette viser en dyb forståelse for børns fleksibilitet og deres ønske om at blive anerkendt og værdsat.

De centrale normer i Asylet - imødekommenhed, ordentlig opførsel, respektfuld kommunikation, legende kampe med selvkontrol i vrede øjeblikke - understreger vigtigheden af social harmoni og personlig udvikling. Disse normer lægger ikke kun grunden til et positivt og støttende fællesskab, men tjener også som livets pegepind, hvor børn lærer vigtigheden af selvværd gennem selvmestring og gensidig respekt.

Asylets filosofi omkring selvværd er både dybfølt og praktisk. Ved at vise tillid til børnene og anerkende deres værd, fremmes en udvikling af selvtillid. Dette skaber en fundament for børn til at tro på deres egne evner og til at navigere i verden med en følelse af kompetence og selvstændighed.

Den individuelle tilgang, hvor hvert barn ses og anerkendes for dets unikke kompetencer og personlighed, er en hjørnesten i Asylets pædagogik. Denne tilgang er ikke kun retfærdig, men også dybt respektfuld, idet den anerkender den enkeltes bidrag til fællesskabet.

Endelig afspejler Asylets vægt på muligheder frem for begrænsninger en grundlæggende optimistisk holdning til livet og opdragelse. Ved at tilskynde børn og voksne til at spørge "Hvorfor ikke?", fremmes en kultur af kreativitet, udforskning og fælles ansvar. Selvom der anerkendes behovet for at sætte grænser, når individuelle handlinger begrænser andre, er den overordnede tilgang at fremme et inklusivt og positivt miljø, hvor alle kan trives og udvikle sig.

Asylet er dermed et bevis på, at en værdibaseret tilgang til uddannelse og socialisering kan skabe et miljø, hvor børn ikke blot lærer at navigere i samfundet med respekt og empati, men også udvikler en dyb følelse af selvværd og tillid til deres egne evner.